Verificeret af Marianne Poulsen

Certificeret Certificeret kostvejleder

Ligevægtsindtag – Hvad er det, og hvad skal du bruge det til?

Ligevægtsindtag – Hvad er det, og hvad skal du bruge det til?

Måske har du hørt om begrebet ligevægtsindtag? Men er du i tvivl om, hvad det helt præcist betyder, og hvorfor det kan være en vigtig del af din kostplanlægning? Så er du landet det helt rigtige sted. I dette blogindlæg vil vi nemlig gå i dybden med ligevægtsindtaget, så du får den viden, du har brug for.

Hvad er ligevægtsindtag?

Lad os starte helt fra toppen. Hvad er ligevægtsindtag? Kort fortalt dækker begrebet over det indtag af kalorier, du skal have for at bevare din vægt. Altså den rette mængde kost for dig, der hverken vil tabe dig eller tage på.

Det er altså et spørgsmål om kalorieindtag. Du har måske hørt, at en voksen mand i gennemsnit skal indtage et bestemt antal kalorier om dagen, mens en voksen kvinde skal indtage et andet bestemt antal kalorier dagligt. Det vil typisk være det antal kalorier, en mand eller kvinde skal indtage for at bevare sin nuværende vægt.

Det er dog vigtigt at huske på, at alle mennesker er forskellige, så du kan ikke bare gå ud fra, at dit ligevægtsindtag matcher det gennemsnitlige. Det er derfor vigtigt, at du finder dit individuelle tal, hvis du vil være sikker på at bevare din vægt.

Går du efter et gennemsnitsindtag, kan du nemlig risikere, at du får for mange eller for få kalorier, og du derfor tager på eller taber dig, selvom målet med at følge et ligevægtsindtag netop er at undgå dette.

Hvad påvirker mit ligevægtsindtag?

Som sagt er alle forskellige og dit ligevægtsindtag vil derfor også variere fra andre personers, også selvom om I umiddelbart virker ens. Dit optimale indtag for ligevægt bliver nemlig påvirket af mange faktorer. Blandt andet er din alder, dit køn, din højde og din vægt elementer, som kan påvirke, hvor mange kalorier du kan og skal indtage for at bevare din vægt.

Og så betyder dit aktivitetsniveau naturligvis også noget for, hvor mange kalorier du kan indtage. Dit ligevægtsindtag kan altså være anderledes fra personer, der minder meget om dig i forhold til vægt, alder, højde og så videre, hvis jeres aktivitetsniveau ikke er ens.

Hvis du gerne vil vide, hvor mange kalorier du kan og skal indtage for at opretholde din vægt, findes der rundt omkring på internettet flere formler, du kan bruge. De vil typisk give dig et nogenlunde estimat for, hvor mange kalorier du må få hver dag, før du når det indtag, du skal bruge for at bevare din ligevægt. Vil du have det mest præcise tal for dit ligevægtsindtag kan det være en god idé at tale med en diætist, som vil kunne give dig et mere nøjagtigt estimat.

Hvorfor skal jeg kende mit ligevægtsindtag?

Du har nu hørt en del om, hvad ligevægtsindtag er, og hvilke faktorer der påvirker det, men det vigtigste spørgsmål er vel egentlig, hvad du kan bruge din viden om emnet til.

Når du kender dit ligevægtsindtag, kan du nemmere justere dit indtag af kalorier til det formål, du ønsker. Hvis du for eksempel vil bevare din nuværende vægt, jamen så skal du følge dit ligevægtsindtag.

Ønsker du derimod at tabe dig, kan din viden om det indtag, du skal have for at bevare din ligevægt, også være rigtig nyttigt. Med den viden kan du nemlig nemmere justere dit kalorieindtag, så du er i kalorieunderskud. Eller sagt med andre ord, så du ligger under dit ligevægtsindtag.

Ligger dit gennemsnitlige kalorieindtag under det indtag, du skal bruge for at opretholde din ligevægt, vil du typisk opleve et vægttab. Alt efter hvor stort eller småt dit kalorieunderskud er, vil du opleve forskellige grader af vægttab.

Bruger du for eksempel VLCD-produkter, også kendt som Very Low Calorie Diet, vil du kunne opleve, at du i den periode, du indtager VLDC produkter, vil være i et forholdsvist stort kalorieunderskud og dermed vil opnå et større vægttab.

Derfor benyttes VLCD-produkter også nogle gange som en kickstart for dig, der gerne vil se resultater hurtigt. Som med alle andre former for slankekure er det dog vigtigt, at der følger livsstilsændringer med. Det er nemlig afgørende, at du også efter et vægttab spiser sund og varieret kost, der gør, at du kan bevare dit ligevægtsindtag, så du ikke tager de tabte kilo på igen.

Tilbage til blog